NATIONALT HJÆLPEFOND FOR DANSKE I UDLANDET

Paragraf l.

Fondens navn er Nationalt Hjælpefond for Danske i Udlandet. Fonden er stiftet i 1920. Hjemsted er København.

Paragraf 2.

Fonden har til formål:

1) at yde understøttelse til danske statsborgere i udlandet, der anbefales hertil af den pågældende danske diplomatiske eller konsulære repræsentation.

Rent undtagelsesvis kan der i påtrængende tilfælde ses bort fra en sådan anbefaling.

2) Når ganske særlige tilfælde taler derfor, kan understøttelse undtagelsesvis også ydes til danskfødte personer, der har mistet deres statsborgerret, navnlig som følge af ægteskab med en udlænding. Endvidere vil der kunne ydes advokatbistand/rejsetilskud i sager vedr. bortførelse af børn.

Paragraf 3.

Fonden er en selvejende institution, hvis midler - når forholdene måtte nødvendiggøre det - søges suppleret ved tilskud fra den danske stat, kommuner, fonds, erhvervsvirksomheder og privatpersoner.

Paragraf 4.

 

Fonden administreres af en bestyrelse på 5 personer. Hvis bestyrelsen enstemmigt finder det formålstjenligt, kan den supplere sig med indtil 2 medlemmer.

Bestyrelsen er selvsupplerende og vælger af sin midte bestyrelsens formand og forretningsfører. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 3 og i tilfælde af supplering mindst halvdelen af dens medlemmer er til stede. Den fastsætter retningslinier for den daglige forretningsførelse og træffer bestemmelse om anbringelsen af fondens midler.

Bestyrelsen afholder møder mindst 2 gange om året. Der indkaldes skriftligt med 14 dages varsel bilagt dagsorden. Formanden kan i øvrigt indkalde til møde med mindst 8 dages varsel bilagt dagsorden.

Der føres protokol med beslutningsreferat.

Bestyrelsen kan ikke modtage honorar men alene få dækket dokumenterede udgifter.

 

Paragraf 5.

Fondens forretningsår går fra l. september til 31. august. Regnskabet revideres af en af bestyrelsen valgt statsautoriseret revisor.

Paragraf 6.

Beslutning om fondens ophør skal ske som ved vedtægtsændringer.

Ved ophør skal fondens formue overgå til en fond eller en institution, der efter bestyrelsens vurdering kan bruge midlerne til hel eller delvis videreførelse af denne fonds formål.

 

Paragraf 7.

Ændringer i eller tillæg til nærværende vedtægter kan kun ske, når det vedtages ved enstemmig beslutning af den samlede bestyrelse.

 

Ovenstående vedtægter træder i stedet for seneste vedtægtsændring, 15. januar 1976

 

København 29.11.2005

 

Carsten Dencker Nielsen fmd     Niels Alsted              Ronald  Pedersen

 

Jørgen Rose                                  Henning Romme     Uffe Wolffhechel

 

 

Fondets adresse:                                                     Fondsregister nr. 001641 Borgmestervænget 45

DK-3600 Frederikssund

Tlf og fax: 47315327